AK Nygart bliver til AK Aesthetics

Nyheder

AK Nygart bliver til AK Aesthetics – samme eksperter, nyt navn

I 25 år har AK Nygart været blandt Danmarks førende klinikker inden for æstetisk plastikkirurgi.

Men vores arbejde har udviklet sig.

I dag tilbyder vi ikke kun plastikkirurgi. Vi tilbyder også et bredt udvalg af kosmetiske behandlinger – injektioner, laser, hudbehandlinger og specialiseret rådgivning, der starter længe før et eventuelt indgreb.

Derfor tager vi nu det næste skridt.

AK Nygart skifter navn til AK Aesthetics.

Et navn, der endelig matcher bredden i vores faglighed, og som inviterer alle vores kunder – dem, der kommer til en samtale, en behandling eller en operation – ind under det samme tag.

Hvorfor har vi skiftet navn?

For 10 år siden blev Nygart-klinikken en del af Akademikliniken, der er ejet af kapitalfonden Polaris. I forbindelse med overtagelsen blev der indgået en aftale om, at vi kunne fortsætte med at benytte navnet ‘Nygart’ i en periode på 10 år.

Den periode er nu udløbet, og gav os derfor en konkret anledning til at skifte navn til AK Aesthetics.

Men det nye navn er mere end en konsekvens af en aftale. Det er også et navn, vi synes passer langt bedre til den klinik, vi er i dag, og den udvikling, vi har gennemgået.

Hvor Nygart-navnet historisk har været tæt forbundet med plastikkirurgi, favner AK Aesthetics hele vores faglige univers.

I dag tilbyder vi både æstetisk plastikkirurgi, bodycontouring, injektionsbehandlinger, laserbehandlinger og avanceret hudpleje. Vores specialister arbejder på tværs af fagområder for at tilbyde individuelle behandlingsforløb med udgangspunkt i den enkelte patients ønsker og behov.

AK Aesthetics er derfor et navn, der samler alt det, vi står for: erfaring, ekspertise, faglig udvikling og et bredt udvalg af æstetiske behandlinger.

Hvad betyder navneskiftet for dig?

For dig som kunde er det en bekræftelse, ikke en omvæltning.

Det er stadig os.

De samme læger og sygeplejersker.

De samme adresser i København og Aarhus.

Den samme dedikation til det naturlige resultat, vi altid har stået for.

Derfor fortsætter følgende uændret:

  • Vores læger og behandlere
  • Vores adresser
  • Din journal og dine aftaler
  • Vores faglige standard
  • Telefonnummer og kontakt
  • Eksisterende priser

Hvad ændrer sig?

Selvom vi fortsætter med det samme fokus på kvalitet, tryghed og naturlige resultater, vil du gradvist opleve nogle ændringer.

Vi opdaterer blandt andet:

  • Navnet over døren
  • Logo og visuel identitet
  • Webadresse
  • Mailadresser
  • Tone og kommunikation

Det nye website lanceres på AK Aesthetics, mens gamle links fortsat vil fungere og automatisk blive omdirigeret.

Diskret. Privat. Trygt.

Vores privathospital er bygget til diskretion.

Du parkerer direkte i kælderen og tager elevatoren op til klinikken – du behøver ikke gå ind fra gaden.

Det betyder, at du både før og efter et indgreb kan komme og gå helt privat, omgivet af det rolige og eksklusive miljø, vi har skabt for vores kunder.

Samme tryghed. Samme eksperter. Nyt navn.

AK Aesthetics er stadig det samme sted, de samme mennesker og den samme faglighed.

Vi har skiftet navn. Ikke retning.

Book en uforpligtende konsultation eller kontakt os direkte, hvis du vil høre mere om navneskiftet eller vores behandlinger.

Book konsultation her

Eller kontakt os på 70 27 57 57 for yderligere information.