Hvorfor ønskede du at få lavet en fedtsugning af halsen?
Anna:
“Jeg har altid været ked af det ekstra hud og fedtdepot under hagen, helt siden jeg var ganske ung. Når jeg så min hals på billeder eller i spejlet, følte jeg aldrig, at det var den rigtige udgave af mig. Jeg syntes, jeg så mere træt og overvægtig ud, end jeg følte mig indeni.”
For Anna handlede ønsket derfor ikke om en pludselig utilfredshed. Det var noget, hun havde tænkt over gennem mange år.
Hvornår besluttede du, at nu skulle der ske noget?
Anna:
“Jeg kom til et punkt, hvor det fyldte så meget i min hverdag og forhindrede mig i bare at slappe af og være mig, at jeg tænkte: Nu må der ske noget.”
Alligevel havde hun tøvet.
“Det, der holdt mig tilbage, var blandt andet, at det er mange penge at bruge på én kosmetisk ting. Og så vidste jeg faktisk ikke, om det overhovedet kunne lade sig gøre – før jeg mødte Jesper.”
Hvad er en fedtsugning af halsen?
Et lokalt fedtdepot under hagen kan forekomme hos mennesker med meget forskellige kropstyper og vægte. For nogle ændrer området sig kun lidt ved vægttab, fordi både genetik, anatomi og fordelingen af fedtvæv spiller ind.
Ved en fedtsugning under hagen fjernes en del af fedtvævet gennem små åbninger i huden. Målet er at ændre konturen mellem hage, kæbelinje og hals.
Fedtsugning er ikke den rette løsning for alle. Hvis fylden eksempelvis primært skyldes løs hud frem for fedtvæv, kan en anden behandling være mere relevant. Derfor er plastikkirurgens vurdering ved forundersøgelsen en vigtig del af forløbet.
Hvorfor valgte du AK Aesthetics?
For Anna begyndte beslutningen med research.
Anna:
“Jeg valgte AK Aesthetics, fordi jeg havde hørt meget godt om klinikken, og fordi jeg kunne lide før- og efterbillederne på hjemmesiden.”
Men det var især mødet med plastikkirurg Jesper Trillingsgaard, der gjorde hende sikker.
“Forundersøgelsen gjorde mig helt sikker i min beslutning. Jesper var utrolig behagelig og meget realistisk omkring, hvad jeg kunne forvente af resultatet i forhold til det, jeg drømte om.”
Noget andet gjorde særligt indtryk:
“Han prøvede ikke at ‘mersælge’ mig noget, som man måske kan frygte, hvis man aldrig har været på en klinik som denne før. Jeg oplevede, at han så mig og forstod mine ønsker, uden at jeg kom til at føle mig mindre smuk.”
For Anna blev forundersøgelsen dermed også en vigtig forventningsafstemning: Hvad kunne operationen ændre – og hvad kunne den ikke?
Hvordan oplevede du operationsdagen?
Da dagen kom, var Annas nervøsitet mindre, end hun havde forestillet sig.
Anna:
“På operationsdagen følte jeg mig meget ventet og tryg. Alle var så imødekommende, at jeg slet ikke var bange eller nervøs for indgrebet.”
Efter operationen fortsatte kontakten med klinikken.
“Jeg blev ringet op af både en sygeplejerske og af Jesper, og det gjorde, at jeg var virkelig tryg ved at være derhjemme.”

Hvordan var den første tid efter en fedtsugning under hagen?
Et resultat efter fedtsugning kan ikke vurderes umiddelbart efter operationen.
Området vil typisk være hævet i den første tid, og kroppen skal gradvist hele og komme af med hævelsen, før den nye kontur bliver tydelig.
Det oplevede Anna også.
Anna:
“Jeg var hævet og lidt ør i hovedet de første par dage. Men ugerne gik så hurtigt, og jeg brugte meget tid foran spejlet, fordi jeg næsten ikke kunne tro, at det var blevet så flot.”
Hun fandt dog hurtigt ud af, at det resultat, hun kunne se efter de første uger, stadig ikke var det færdige resultat.
Kom der noget bag på dig i efterforløbet?
Anna:
“Det kom bag på mig, at resultatet blev bedre og bedre for hver måned.”
Efter den første måned troede hun faktisk, at forandringen stort set var færdig.
“Jeg troede efter en måned: Nu må slutresultatet være nået. Men det blev bare ved med at blive pænere. Jeg kunne stadig se en forandring efter seks måneder.”
Det er netop en vigtig del af forventningerne til et kirurgisk resultat: Selvom en ændring ofte kan ses tidligt, fortsætter vævet med at hele og ændre sig over længere tid.
Hvad tænkte du, da du så dit før- og efterbillede?
For Anna blev billederne næsten en påmindelse om, hvor længe området havde fyldt.
Anna:
“Når jeg ser mit før- og efterbillede nu, kan jeg slet ikke forstå, at jeg ventede så længe med at få det gjort. Jeg ville ønske, jeg havde fået det gjort for ti år siden.”
Men det er ikke kun forskellen på billederne, hun lægger mærke til. Den største ændring mærker hun i situationer, hvor hun tidligere var meget bevidst om sin profil.

Hvad har været den største forandring for dig?
Anna:
“Den største forandring i mit liv er, at jeg ikke længere er opmærksom på, om andre kigger på mig fra siden, eller om der bliver taget billeder, uden at jeg har gjort mig klar.”
Det er netop den del af resultatet, hun selv fremhæver mest.
“Jeg er så afslappet og glad for mit resultat, og jeg føler mig meget mere som mig end nogensinde.”
For Anna var operationen altså ikke et spørgsmål om at blive en anden. Tværtimod beskriver hun det som følelsen af, at hendes udseende nu i højere grad stemmer overens med den måde, hun altid har oplevet sig selv på. Og så har hun en sidste besked til kirurgen, der fulgte hende gennem forløbet:
“Et kæmpe tak til Jesper. Jeg er SÅ lykkelig for mit resultat.”
Overvejer du fedtsugning under hagen?
Hvis du oplever et lokalt fedtdepot under hagen, kan en forundersøgelse hos en plastikkirurg afklare, hvad fylden skyldes, og om fedtsugning af halsen kan være en relevant mulighed.
Ved forundersøgelsen vurderer plastikkirurgen blandt andet din anatomi, hudens kvalitet og området omkring hage og hals og taler med dig om dine ønsker og realistiske forventninger til resultatet.