En brystforstørrelse også kaldet BFO, er et kirurgisk indgreb, der kan øge brysternes volumen og justere deres form. Nogle oplever tab af fylde efter graviditet, amning eller vægttab, mens andre har medfødt mindre brystvolumen eller asymmetri. For nogle kan indgrebet være en mulighed for at skabe bedre proportioner og balance i forhold til kroppen.
Brystforstørrelse hos AK Aesthetics
BFO med implantater er en af de mest efterspurgte kosmetiske operationer blandt kvinder. Mange ønsker mere fylde eller en ændring i brysternes form, og antallet af brystforstørrelser i København, Aarhus og resten af Danmark er fortsat stigende. Vores erfaring er, at mange kvinder er glade for deres beslutning og ofte oplever større tilfredshed med deres krop efter operationen.
Brystforstørrelse kan være en løsning for kvinder, der ønsker at ændre størrelse eller form – for nogle for at opnå et mere harmonisk kropsudtryk, for andre for at genskabe volumen efter graviditet eller vægttab. Hos AK Aesthetics tilbyder vi individuelle løsninger med udgangspunkt i dine ønsker, din kropsform og dine proportioner. Valget af implantatstørrelse, form og placering planlægges i tæt dialog med kirurgen med fokus på et naturligt resultat.
Hvornår kan BFO være relevant?
- Når du ønsker mere fylde eller ændret form – eksempelvis for at opnå en mere harmonisk silhuet eller genskabe volumen efter naturlige forandringer.
- Ved underudviklede eller særligt formede bryster – hvor en brystforstørrelse kan bidrage til en mere balanceret og naturlig brystform.
- Efter graviditet eller vægttab – hvor bryster kan miste fylde, og ønsket kan være at genskabe volumen.
- Ved asymmetri mellem brysterne – hvor implantater kan hjælpe med at skabe et mere ensartet og proportioneret udtryk.
En individuel vurdering er nødvendig for at afgøre, hvilken løsning der er mest hensigtsmæssig.
Sådan forgår en BFO
Operationen udføres i fuld bedøvelse, og de fleste kan vende tilbage til hverdagen efter få dage med visse begrænsninger i fysisk aktivitet. Resultatet udvikler sig gradvist, efterhånden som hævelsen aftager, og implantaterne falder på plads. Nogle kvinder ønsker mere markeret fylde eller en rundere form, mens andre foretrækker en diskret forandring, der komplementerer deres figur. Hos AK Aesthetics i København og Aarhus har vi stor erfaring med brystforstørrelse og rådgiver grundigt om forløb, forventninger og implantatvalg, så du føler dig tryg gennem hele processen.
Konsultation og beslutning
Hos AK Aesthetics starter forløbet altid med en grundig og uforpligtende forundersøgelse hos en speciallæge i plastikkirurgi. Her gennemgår I dine ønsker, anatomiske forudsætninger, muligheder, forventninger og risici, så du har et oplyst grundlag for at træffe din beslutning.
En vigtig del af forundersøgelsen er at finde frem til det brystimplantat, der passer til din krop og det udtryk, du ønsker. Her rådgiver plastikkirurgen dig blandt andet om størrelse, form, profil og placering.
Se din brystforstørrelse i 3D med Crisalix
Hvordan vil 300 ml se ud på netop din krop? Hvad sker der med udtrykket, hvis du går en størrelse op eller ned? Og hvordan vil forskellige implantater passe til dine proportioner?
Hos AK Aesthetics kan du få lavet en 3D-simulering af din brystforstørrelse med Crisalix i forbindelse med din forundersøgelse.
Med Crisalix skaber vi en 3D-model af din overkrop, hvor du sammen med din plastikkirurg kan se et visuelt bud på, hvordan forskellige brystimplantater kan se ud på netop din krop. Du kan sammenligne forskellige størrelser og profiler og opleve simulationen med VR-briller.
Crisalix kan ikke vise præcis, hvordan dit endelige resultat bliver. Kroppen og helingen er individuel, og simulationen skal derfor ses som et vejledende værktøj. Til gengæld kan 3D-visualiseringen gøre det lettere at sætte billeder på dine ønsker og tale mere konkret med kirurgen om, hvilket resultat du forestiller dig.
Vi har tidligere anvendt Crisalix hos AK Aesthetics og har derfor allerede erfaring med teknologien som en del af rådgivningen omkring brystforstørrelse.
Det er gratis at prøve Crisalix i forbindelse med din forundersøgelse. Skriv blot “Crisalix” i kommentarfeltet, når du booker din tid.