Hvad er brystforstørrelse med eget fedt?
Hos AK Aesthetics tilbyder vi brystforstørrelse med eget fedt. Indgrebet anvender kroppens eget fedtvæv til at øge volumen i brysterne og kan være et alternativ til brystforstørrelse med implantater.
Forudsætningen for fedttransplantation er, at der findes egnede områder på kroppen, hvor der kan udtages fedt – eksempelvis mave, lår eller hofter.
Brystforstørrelse med eget fedt kan give en moderat volumenforøgelse og en naturlig fylde. Metoden kan ikke ændre brystets form eller give samme løft og projektion som et implantat. Derfor er det vigtigt at afklare ønsker og forventninger grundigt ved forundersøgelsen.
Brystforstørrelse med eget fedt (fedttransplantation) er en nyere brystforstørrende teknik. Brystforstørrelse med eget fedt har vundet stigende popularitet, da man dels undgår et fremmedlegeme i kroppen efter operation, dels får en kropsformende operation (fedtsugning) ”med i prisen”.
Mere end 10.000 kosmetiske brystoperationer hos AK Aesthetics
Brystforstørrelse med eget fedt er én af flere muligheder inden for kosmetisk brystkirurgi hos AK Aesthetics.
Samlet har vores plastikkirurger udført mere end 10.000 kosmetiske brystoperationer, hvilket betyder, at AK Aesthetics hører til blandt de mest erfarne klinikker i Danmark inden for kosmetisk brystkirurgi.
Den brede erfaring betyder, at vi arbejder med forskellige metoder til brystforstørrelse og mange forskellige anatomiske udgangspunkter.
Ved en brystforstørrelse med eget fedt vurderer plastikkirurgen både brysternes form og væv samt de områder, hvorfra fedtet kan udtages. Samtidig rådgiver kirurgen dig om, hvilken ændring det realistisk er muligt at opnå med fedttransplantation.
Hvordan foregår brystforstørrelse med eget fedt?
Indgrebet foregår i fuld bedøvelse og varer typisk 1–2 timer. Fedt udtages ved fedtsugning fra et eller flere områder på kroppen. Fedtvævet renses og forarbejdes, før det injiceres i brystet.
Fedt injiceres i små mængder og fordeles jævnt i vævet for at give fedtcellerne de bedst mulige betingelser for overlevelse. En fedttransplantation kræver præcis teknik, da fedtcellerne skal have tilførsel af ilt og blod fra det omkringliggende væv for at overleve.
Konsultation og beslutning
Hos AK Aesthetics starter forløbet altid med en grundig og uforpligtende forundersøgelse hos en speciallæge i plastikkirurgi. Her gennemgås dine ønsker, anatomiske forudsætninger, muligheder, forventninger og risici, så du har et oplyst grundlag for at træffe din beslutning.